Myre

Sorte myrer






Myrer

Den sorte havemyre (0,4 cm) bor ofte under kælderløse huse og finder vej op gennem revner og rørgennemføringer. De følger som regel bestemte ruter. Den lille faraomyre (0,2 cm) bor tit i hulrum i huset.

Det mest effektive er at finde myreboet og tilintetgøre det. Udendørs kan det gøres ved at blande myrepudder ned i boet, eller ved at vande boet med et vandingsmiddel mod myrer. Kogende vand eller midler med petroleum eller terpentin er nok effektive, men de dræber planterne.
Indendørs er det nærmest umuligt at finde boet. Man må nøjes med at pudre myrernes færdselsårer med myrepudder eller evt. pensle dem med et smøremiddel indeholdende chlorpyrifos.
Et gammelt husråd siger, at man kan fremstille en myregift ved at røre honning med boraks.
Miljøstyrelsen anser boraks for at være skadelig for den menneskelige organisme, og det kan ikke længere købes i almindelig handel. Derfor foreslår Forbrugerstyrelsen, at man i stedet for det gamle husråd anvender fx lokkedåser til bekæmpelse af myrer.
Er der myrer i urtepotter, kan man vande med et malathion- eller pyrethrummiddel. Pas på, at der ikke er olie i midlet - det kvæler rødderne.


Jydsk Skadedyrsbekæmpelse - Højgårdsvej 14 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 86943488 - Mobil: 22308085