Husmår på loftet.

Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag kan man også finde husmårer i byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder.

Det er ikke altid let at slippe af med en husmår, når den først har indlogeret sig på loftet. Denne pjece fortæller om, hvad man kan gøre. Men før man tager skridt til at befri sig for måren, bør man overveje, om man egentlig ikke godt kan tolerere, at den er der.

En husmår er en fascinerende del af det danske dyreliv. Den bør kun fordrives og berøves et levested, hvis generne er så store, at man absolut ikke kan affinde sig med dem.

Tegn på husmår

En husmår angriber ikke mennesker. Den færdes mellem loft og tag, normalt ikke nede i husets rum eller under gulvet. l sjældne tilfælde kan en husmår slå sig ned i en hulmur, men den forgriber sig kun undtagelsesvis på husets træværk. Hører man gnavelyde eller puslen i hulmuren, er det som regel rotter eller mus, der er på spil.

Det kan buldre ret kraftigt, når en husmår tumler sig på loftet. Måren kan også rive og rode i isoleringsmaterialer, og den kan grise og lugte ved at efterlade urin, ekskrementer og måltidsrester.

Skader, der er forvoldt af husmår på huse, dækkes ikke af forsikringsselskaberne, fordi de regnes som skader, der er opstået lidt efter lidt. Selskaberne dækker normalt kun pludseligt opståede skader.

Et sikkert tegn på husmår er dens ekskrementer. De er normalt 8-10 centimeter lange og 1 -2 centimeter tykke. Som regel er de let snoede og trukket ud i en spids, og de indeholder hår, fjer og knoglerester.

Husmåren har ofte særlige ,"latrin-pladser", f.eks. på en papkasse eller på en gammel avis i et hjørne af loftet. Her kan der efterhånden ophobes ganske store mængder af dyrets ekskrementer.

Man kan undertiden se snavsede aftryk af poter på lærnure, gesimser, tagrender, nedløbsrør og lignende steder. Men er man ikke sagkyndig, kan det være svært at afgøre, om sporene stammer fra en husmår, fra en kat eller måske fra en rotte.

Adgangsvejene kan spærres

Hvis man ikke vil have husmår på sit loft, må man først og fremmest sørge for, at den ikke kan få adgang til huset. Man må prøve at finde ud af, hvilke ruter måren bruger, og spærre vejen for den.

På længere sigt er dette det mest effektive middel. Man kan ganske vist også skræmme måren væk, skyde den eller fange den i en fælde - men dermed har man ikke sikret sig imod, at en ny husmår senere flytter ind på loftet.

Erfaringen viser, at afskærer man mårens normale rute fra jord til loft, finder den ofte en anden adgangsvej. Derfor skal man for eksempel ikke straks fælde et træ, der står op ad huset, hvis man har mistanke om, at måren benytter denne vej.

Et »kræmmerhus« af kyllingenet omkring træstammen kan udmærket hindre måren i at komme op og ud på de grene, der strækker sig til taget.

Kyllingenet omkring et nedløbsrør eller lagt i bølger oven på en lærnur eller et raftehegn kan også gøre det besværligt for måren at gå denne vej.

Selve indgangshullet til loftet findes ofte i forbindelse med tagkonstruktionen, ved en vindskede eller skotrende, langs tagrygningen eller ved en kvist. Også en tagsten, der sidder skævt, eller et manglende trådgitter i en ventilationskanal kan gøre det muligt for måren at slippe ind.

Alle disse huller må stoppes -men det er ofte lettere sagt end gjort. Hvor et stort hønseæg kan puttes ind, kan en mår også komme igennem. Man skal selvfølgelig ikke lukke hullerne, mens husmåren er inde på loftet. Det må gøres på et tidspunkt, hvor den ikke er i huset, ellers må man fordrive den først.

Måren kan fordrives

Det anbefales ofte at skræmme husmår væk fra loftet med lys, støj eller lugt. Det er dog ikke altid, at det lykkes. De enkelte husmårer reagerer forskelligt på de midler, man prøver at genere dem med.

Virkningen af skræmmernidlerne er sandsynligvis størst, hvis man kombinerer dem - for eksempel ved at tænde elektrisk lys, samtidig med at der kommer lyd fra en transistorradio eller en højttaler.

For at undgå, at måren blot vænner sig til disse skræmmemidler, er det bedst, hvis man kan tænde og slukke nede fra boligen, når måren er aktiv på loftet. Lys og støjkilder kan også flyttes rundt på loftet-jo oftere, jo bedre.

Husmåren har en veludviklet lugtesans. Stærkt lugtende stoffer som naftalin eller paradiklorbenzol i skåle eller gazeposer på loftet kan undertiden få den til at fortrække.

Hjortetakolie kan også bruges. Man kan foreksempel hælde olien på klude eller aviser og hænge dem op i en snor på de steder, hvor måren færdes. Men det er vigtigt, at disse midler kan fjernes igen, hvis man ikke selv kan holde stanken ud.

Kortvarige besøg af en hund på loftet kan også skræmme husmåren væk.

Alle disse skræmmernidler virker bedst, hvis man straks tager dem i brug, når man er blevet opmærksom på måren.

Regulering af husmår

Når husmåren volder skade, må den ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vildtskader enten skydes eller fanges i fælde året rundt følgende steder af personer over 18 år: